Udstillingen er to uger gammel og har i den periode været udsat for tyveri og hærværk.
Kenneth Balfelts værk, som var udstyret med forstærker, højtalere, DVD-afspiller og TV - samt lysamaturer, farvede lyskæder og lamper er nu rippet for alt dette. Tilbage er stadig bold-rummet (med bolde), et par puder og brætspil. Og så selvfølgelig den meget sjove og spændende konstruktion som klubben udgør. Man kan stadig mødes der og hygge og hænge ud, men uden lys og musik. Musikken må man selv tage med.
Så brug klubben og brug den kærligt. Den har allerede stået meget igennem.
I Christians værk på havnen er der i nat brudt ind og fjernet 3 fladskærme/ DVD'er (med film i).
Vi erstatter skærmene og sætter dem op i vindcentret få skridt fra Christians værk ved siden af havnefogedens kontor. Her vil de kunne besigtiges i åbningstiden.
Og et par betragtninger:
Især disse to værker inviterer til publikums involvering. Det virker som om, at når man forsøger at trække kunsten ned fra sin finkulturelle piedestal og gøre den relevant, så mister nogle også respekten for den. Kunsthistorien er fyldt med eksempler på dette. Er det fordi man pludselig får øje på kunsten når den er i øjenhøjde? Og så går nogle folks destruktionstrang i gang? Eller er al dette blot et udtryk for sand involvering?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar